Universiteternes bygninger – husleje og selveje
Opdateret: april 2022
Danske Universiteter ønsker
:
– At bygningsselveje bliver en reel mulighed for ethvert universitet, som måtte ønske det.
– En reform af SEA-ordningen, som indebærer at huslejen, som universiteterne betaler til staten, kommer til at modsvare markedslejen.
Om selveje: Danske Universiteter ønsker, at bygningsselveje bliver en reel mulighed for ethvert universitet, som måtte ønske det, med øje for at der kan være forskellige mål og strategier på de enkelte universiteter.
To universiteter i Danmark har bygningsselveje. Det er DTU og CBS. DTU har dog efter fusioneringen med Forskningscenter Risø også en andel af bygninger, som er ejet af staten.
Ministeren har i universitetsloven hjemmel til at overdrage statslige bygninger, inventar og løsøre til universiteterne efter anmodning fra universitetet. Det er også fastsat i loven, at vilkårene skal godkendes af de bevilgende myndigheder.
Bygningsselveje vil give universiteterne rådighed over de aktiver, som udgøres af ejendomsmassen og mulighed for at lave en langsigtet planlægning ift. afskrivninger, geninvesteringer og låntagninger, hvilket er helt centrale styringsmidler. Bygningsselveje vil derudover give mulighed for korte og entydige beslutningsveje, så universiteterne kan agere i tide på nye muligheder, tiltrække internationale forskere, sikre udviklingen af campus og samspil med det omkringliggende samfund.
Staten tjener på høje huslejer i SEA-ordningen: Danmark har forpligtet sig til at investere 1 pct. af BNP årligt i forskning og udvikling og en del af disse midler udmøntes i universiteternes basismidler på finansloven. Universiteterne betaler husleje, i form af basismidler, og når basismidlerne tæller med i 1 pct.-målsætningen betyder det, at der er færre penge til forskning. På den måde udhuler huslejen forskningsmidlerne.
Huslejen i SEA-ordningen fastsættes igennem en vurdering af genopførelsesværdien og er for høj, sammenlignet med markedslejen. Dette har negative konsekvenser for universiteternes mulighed for at bedrive uddannelse og forskning. Det har dog også en negativ påvirkning på universiteternes mulighed for samarbejde med eksterne virksomheder, som ikke finder det attraktivt at bruge universiteternes bygninger, fordi huslejeniveauet ikke er konkurrencedygtigt.
Tal om universiteternes bygninger:
I SEA-ordningen indgår de bygninger, som Bygningsstyrelsen (BYGST) ejer på statens vegne, og det svarede i 2018 til 1.900.000 m2 til en værdi af 31,5 mia. kr. Kvadratmeterne er fordelt på ca. 1300 bygninger, der indeholder 900 lejemål.
Foto: Niels Bohr Bygningen i København i 2018. Statens byggeri for KU har været ombrust af skandaler, forsinkelser og fordyrelser. Ophavsret: Orf3us. Wikicommons.
