Ph.d. forlængelser med løn grundet Covid-19
Udgivet 12. november 2020
Folketingets partier afsatte i slutningen af oktober 18 millioner til medfinansiering af de ph.d.-forløb, som universiteterne efter en konkret, individuel vurdering beslutter at forlænge som følge af restriktioner i forbindelse med håndteringen af COVID-19.
Danske Universiteter har på den baggrund valgt at indsamle tal fra alle universiteterne for at kunne give omverdenen et indblik i situationen omkring forlængelser. Da der er tale om et øjebliksbillede under indsamlingen, er tallene rundet af.
Indsamlingen sluttede mandag den 9. november 2020 og omfattede ansøgninger om forlængelse med løn og imødekommelse af disse. Universiteterne havde her modtaget knap 600 ansøgninger om forlængelser med løn, hvoraf 80 procent er imødekommet.