Notat: Uddannelsesniveauet i Danmark er gennemsnitligt

 In Publikationer og Notater

Det er en udbredt tanke, at den danske befolkning uddanner sig mere end i sammenlignelige lande efter mange års debat om videnssamfundet. Danskerne uddanner sig mere end tidligere, men uddannelsesniveauet ligger på gennemsnittet for OECD, og sammenlignelige lande som Norge, Sverige, UK og USA har en større andel 25-64-årige med videregående uddannelse end i Danmark.

Uddannelsesniveauet i Danmark

I Danmark har 42 procent af de 25-64-årige en videregående uddannelse. Heraf har 4,9 procent en kort videregående uddannelse, 20,9 procent har en mellemlang videregående uddannelse, mens knap 14,7 procent har en lang videregående uddannelse. Fra politisk hold har der været en klar målsætning om, at andelen med en videregående uddannelse skal stige. Regeringen opstillede i 2011 en 2020-målsætning, hvor 60 procent af en årgang skulle gennemføre en videregående uddannelse, hvoraf 25 procent skulle gennemføre en lang videregående uddannelse. For dem der påbegyndte 9. klasse i 2019, forventer man, under antagelse af de nuværende mønstre i uddannelsessystemet fortsætter i fremtiden, at 60 procent vil gennemføre en videregående uddannelse, hvoraf knap 7 procent vil få en kort videregående uddannelse, 28 procent en mellemlang og 26 procent vil få en lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.

Danmarks uddannelsesniveau i internationalt perspektiv

Sammenlignet med andre lande ligger Danmark på 42 procent med en videregående uddannelse, som er på niveau med gennemsnittet i OECD-landene på 40 procent. Finland har ligesom Danmark 42 procent med en videregående uddannelse, mens andelen er 47 procent i Norge og Sverige. I USA og UK har ca. halvdelen af de 25-64-årige en videregående uddannelse.

Andel 25-64-årige med videregående uddannelse, 2021 eller senest tilgængelige år

Kilde: OECD, Education at a Glance 2022

 

Andel med uddannelse på kandidatniveau

Ser man alene på andelen med de længste uddannelser, så ligger Danmark ligeledes omkring gennemsnittet for OECD-landene med 15 procent. I Sverige og Finland har 16 procent kandidatuddannelse og Norge ligger med 13 procent lidt under Danmark, når man ser isoleret på gruppen med de længste uddannelser.

Andel 25-64-årige med uddannelse på kandidatniveau, 2021 eller senest tilgængelige år

Kilde: OECD, Education at a Glance 2022

 

I Danmark har den laveste grad af overkvalificering i OECD

En undersøgelse fra OECD viser, at befolkningen i Danmark har den mindste grad af overkvalifikation sammenlignet med andre lande. Med overkvalificering menes personer der varetager et job, som kræver et lavere uddannelsesniveau, end det niveau, som de selv har opnået. De nordiske lande har alle en lav grad af overkvalificering, mens Japan, UK og Italien den største grad af overkvalificering.

Relative grader af overkvalificering i forhold til OECD-gennemsnittet

Kilde: OECD, Education at a Glance 2022

 

Download notatet i PDF her