Danske Universiteter: Dansk forskningssucces i EU straffes i Danmark
DEBAT: Dansk forsknings succes med at hente midler i Bruxelles straffes på Christiansborg med en reduktion af de hjemlige forskningsbevillinger, skriver Jesper Langergaard.
Debatindlæg bragt på sciencereport.dk 31. maj 2018.
Af Jesper Langergaard, Direktør, Danske Universiteter
For et par uger siden fejrede Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse, at Danmark har hentet 5,7 milliarder kroner til forskning fra EU siden 2014.
De mange midler fra EU’s store forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, er gået til 1.336 forskellige forskningsprojekter. Universiteterne og den øvrige uddannelsessektor tegner sig for over halvdelen af disse projekter. Målt per indbygger ligger Danmark på en europæisk 2. plads, når det gælder om at hjemtage forskningskroner fra EU.
Det er en flot placering, og det er godt for Danmark. Der er dog en bagside af medaljen, som ikke blev fortalt i ministeriets pressemeddelelse. For sagen er den, at hver en krone til dansk forskning hentet fra Bruxelles resulterer i en krone mindre fra Christiansborg.
Ulogisk incitamentsstruktur – vi straffer de dygtige
De seneste 10 år har der været politisk konsensus om, at vi i Danmark skal anvende én procent af vores bruttonationalprodukt til offentlig forskning. For universiteterne har den såkaldte ”én procents-målsætning” været et godt politisk initiativ.
Stabile investeringer i forskning er afgørende for universiteterne, for forskning kræver planlægning og tid for at blive eksekveret fornuftigt.
Problemet er, at den politiske ”én procents-målsætning” er skruet sådan sammen, at hver gang et dansk universitet hjemtager midler fra Bruxelles, så reducerer Finansministeriet størrelsen af den danske forskningsreserve med et tilsvarende beløb.
Forskningsreserven er de midler på finansloven, som Folketinget forhandler om i løbet af efteråret, og som blandt andet kan anvendes til basismidler til de offentlige forskningsinstitutioner.
Det er mildt sagt ikke en logisk incitamentsstruktur. Ingen steder i Danmark, hverken i det offentlige eller i det private, bør det være sådan, at dygtighed belønnes med økonomisk straf.
Lad os lade være med at straffe, fordi man henter penge hjem fra Bruxelles
Universiteterne er naturligvis ikke kun med i det europæiske forskningssamarbejde for pengenes skyld. Med EU-bevillingerne følger der et netværk af forskere og virksomheder i hele Europa. Det handler om kvalitet i forskningen, og det er i universitetsverdenen forbundet med stor prestige at modtage midler i hård europæisk konkurrence.
Om kort tid starter forhandlingerne om EU’s næste store rammeprogram for forskning og innovation. De otte danske universiteter vil fortsætte med at være ambitiøse med at hjemtage midler fra EU. Vi kan ikke undvære det europæiske forskningssamarbejde. Men vi kan godt undvære den omvendte gulerod fra Finansministeriet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne så en endnu mere ambitiøs målsætning end den ene procent af BNP.
Men kunne vi i første omgang blive enige om ikke at straffe den danske universitetssektor for dens succes med at hente penge hjem fra Bruxelles? Den stafet vil vi gerne give videre til den nye uddannelses- og forskningsminister.
