Nyt karakterloft vil øge antallet af ansøgere på de populære uddannelser

 In Debatindlæg

Debatindlæg af: Anders Overgaard Bjarklev, Rektor DTU og formand for Danske Universiteter, og Per Michael Johansen, Rektor AAU og Næstformand for Danske Universiteter. 

Bragt af Altinget 14 /06/ 2022

Er det danske optagelsessystem til de videregående uddannelser perfekt? Nej, formentlig ikke.

Men vil Reformkommissionens forslag om et karakterloft på ni og en efterfølgende fordeling af ansøgerne via test skabe et bedre match mellem ansøger og uddannelse, en større spredning af ansøgerne med de højeste karaktergennemsnit eller måske ligefrem mindre pres og større trivsel i gymnasiet? Det er der reelt ingen, der ved.

En ting må vi dog forvente. Et karakterloft og test i kvote et vil betyde, at optagelsessystemet bliver mere uigennemskueligt.

Særligt for ansøgere der gerne vil ind på de mest eftertragtede uddannelser, og det kan rykke presset fra gymnasierne og til optagelsesperioden.

Systemet vil samtidig blive mindre effektivt, og der skal bruges mere tid og flere penge på at fordele ansøgerne på uddannelserne – tid og penge man også kunne bruge på for eksempel studievejledning eller selve uddannelsen.

I Danske Universiteter ser vi desuden en risiko for, at et karakterloft kan betyde, at flere unge vil søge mod de mest populære uddannelser som eksempelvis medicin, psykologi og statskundskab, fordi uddannelserne vil være inden for rækkevidde for alle med et karaktergennemsnit på ni eller derover.

Vælg rigtigt i værktøjskassen

Politisk er der mest swung over at skrue på de store skruer. Når det gælder optagelsessystemet, kan det imidlertid være en fordel at gå med mindre og mere undersøgende skridt.

En idé kunne være at sætte nogle mindre forsøg i gang for at se, hvad det fører med sig. Vi skal huske på, at ansøgninger fra omkring 90.000 unge hvert år bliver behandlet i optagelsessystemet.

I dag har vi et system, som balancerer mellem det, som et optagelsessystem skal kunne: understøtte den sociale mobilitet, anerkende ungdomsuddannelsernes arbejde, sikre et godt match mellem ansøger og uddannelse, være gennemskueligt for ansøgerne og effektivt fordele en stor mængde ansøgere på relativt kort tid.

Samtidig skal der en vis fleksibilitet til, at institutionerne kan indrette optagelsesprocessen på den måde, der passer bedst til netop deres uddannelsesprofil og ansøgergruppe.

Ændringer skal helst skabe forbedringer og ikke det modsatte. Og måske er optagelsessystemet slet ikke det rigtige værktøj til at løse de udfordringer, som adresseres politisk?

Kvote to kan være løsningen

Når det kommer til ændringer af optagelsessystemet, mener Danske Universiteter, at kvote to er et godt sted at starte.

Vi foreslår, at andelen af studiepladser, der fordeles i kvote to, øges fra minimum ti procent til minimum 15 procent.

Det vil ikke skabe flere studiepladser, men det vil betyde, at flere unge får mulighed for en ’second chance’ og kan blive optaget på uddannelserne på baggrund af andre faktorer end deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Ligesom Reformkommissionen synes vi også, at der skal ses på de forskellige kriterier, der vægtes i kvote to. Danske Universiteter foreslår, at der skal være en større koordinering.

I dag kan det være svært for ansøgerne at få et overblik over, hvilke kriterier der gælder for kvote to optaget på de forskellige institutioner.

Der kan være forskellige kriterier på tværs af uddannelsestyper, men også på tværs af stort set identiske uddannelser på forskellige institutioner.

Vi indgår meget gerne i den ekspertgruppe, som Reformkommissionen har foreslået skal nedsættes for at rydde op i kvote to.

Her er en vigtig opgave også at sørge for, at kriterierne i kvote to både støtter et godt match og ikke medvirker til en social skævvridning i uddannelserne.

Optagelsessystemets mekanismer er komplekse. Politikerne bør gå varsomt frem i forhold til at ændre på måden, vi optager på til de videregående uddannelser.

Uanset hvor store skruer, vi skruer på, så vil der altid være et begrænset antal studiepladser og unge, der kommer til at gå en anden uddannelsesvej, end den vej de først havde drømt om.