Tvister om medforfatterskab og idétyveri kan ikke løses med et snuptag
Debatindlæg bragt i Altinget 6. september 2022
Af David Dreyer Lassen, formand for Forskningspolitisk Udvalg i Danske Universiteter
Det vigtigste først: Ethvert tilfælde af tyveri og fusk med forskningsresultater er uacceptabelt og skal have konsekvenser. Det skal der ikke herske tvivl om.
Forårets kampagne #PleaseDontStealMyWork har sat spot på nogle af de udfordringer, som særligt forskere tidligt i deres karriere kan møde. Der opstår fra tid til anden tvister om, hvem der har bidraget til hvad i forbindelse med ny forskning.
Den slags uenigheder har ledelsen på landets universiteter et ansvar for at sikre ikke bliver afgjort på baggrund af anciennitet eller stilling.
Problemstillingen om tvister mellem forskere om ret til forfatterskab på en artikel, eller hvem der fik den gode idé, er ikke ny. Den er heller ikke særligt dansk. Og det er heller ikke et problem, vi løser med et snuptag.
Der er altid to sider af en sag
Vancouverretningslinjerne og det danske kodeks for forskningsintegritet giver nogle tydelige retningslinjer for, hvordan man skal samarbejde, og hvornår man har ret til at stå som for eksempel medforfatter.
Mit indtryk er, at langt de fleste misforståelser og uoverensstemmelser allerede bliver klaret i forskningsgrupper og hos de lokale ledelser.
Men sagerne er ofte komplekse og bliver vurderet forskelligt af parterne. Det er ikke altid soleklart, hvad der er ’tyveri’ inden for de mange former for samarbejder, der er mellem forskere, og hvad der er misforståelser mellem selvsamme forskere.
Universiteter over hele verden har derfor etableret mange instanser for at håndtere disse sager. I Danmark giver named person-ordninger og universiteternes praksisudvalg den enkelte forsker steder at henvende sig, når tvister opstår og ikke umiddelbart kan løses.
Målet er at have gode, anerkendte processer for at finde mindelige løsninger, når det kan lade sig gøre, og på den anden side kunne afgøre sager, hvor løsningerne ikke er mindelige.
Samlet set giver det universiteterne et system, som kan håndtere denne type af problemstillinger – men det betyder ikke, at uenigheder ikke vil opstå.
Vores opgave som universitetsledelser er, at sørge for disse uenigheder bliver håndteret ordentligt, gennemskueligt og relativt hurtigt.
Konkurrencepræget miljø
Vi kommer ikke uden om, at forskningsverdenen – og derfor også stillingsstrukturen på universiteterne – har et indbygget hierarki.
Vejen fra ph.d.-studerende til professor er lang og udfordrende – og realiseres kun for de få. Det skaber et konkurrencepræget miljø, og tiden i midlertidige stillinger kan – men behøver ikke være – præget af en uheldig og uhensigtsmæssig asymmetri, for eksempel i forholdet mellem ph.d. og vejleder.
Men det må ikke betyde, at unge forskere ikke kan trives og udvikle deres idéer på lige vilkår med deres mere erfarne kollegaer.
Forventningsafstemninger kan afværge misforståelser
Mange problemer kan undgås ved en bedre forventningsafstemning i starten af projekter og samarbejder: Hvem laver hvad på hvilke projekter, og hvornår? Hvad gør forskningsgruppen, hvis nye idéer opstår?
Der er også forskelle på traditionerne disciplinerne imellem, der blandt andet handler om vejlederens og PIs roller, og om flerforfatterskaber og anerkendelse af den enkeltes bidrag til et større projekt. Det er derfor forskellige tiltag, der skal til for de forskellige discipliner.
I den helt konkrete ende illustrerer de forskellige vidnesbyrd, at der i nogle tilfælde opstår uoverensstemmelser i forbindelse med orlov af forskellig art, og at orlovsplanlægning kan være svær, når der er deadlines på projekter.
Det er en udfordring som vi vil tage hånd om. Der skal etableres processer for planlægning og forventningsafstemning, der sikrer, at der ikke opstår problemer ved orlov.
Men det er en udfordring, der ikke kan løses med et snuptag. Den forudsætter en tillidsfuld og respektfuld arbejdskultur, der fremmer debat og åben dialog hele vejen rundt. Den opgave tager vi naturligvis på os.
