Velkommen nye studerende. Træk vejret.

Debatindlæg  / 28. juli 2018

Kronik af Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium og rektor på DTU samt Per Michael Johansen, Næstformand for Danske Universiteters Rektorkollegium og rektor på Aalborg Universitet. Bragt i Jyllands-posten 28. juli 2018. 

Så kom beskeden mange danske unge har ventet på. Over 60.000 bliver i dag optaget på en videregående uddannelse i Danmark – lidt under halvdelen på ét af Danmarks otte universiteter. Vi vil gerne byde hver eneste af jer velkommen.

Velkommen til den uddannelse, den faglighed og de mennesker, der vil ændre dit liv.

Lige nu sidder du måske på en strand i Vietnam, i dine forældres køkken eller holder pause fra dit sommerjob bag kassen i Brugsen. Uanset hvor du er, har du i dag fået besked om optagelse på en universitetsuddannelse. Tillykke med det. Og tak fordi du valgte at ville bruge dine næste fem år på at blive klogere på verden, på videnskaben og på dig selv. Vi lover dig, at du ikke er den samme, når du forlader os igen.

Lige nu, eller når du har fået hænderne ned fra din jubeldans over optagelsen på universitetet, går dine tanker sikkert, og helt forståeligt, mod de vigtigste spørgsmål: Hvor skal jeg bo? Hvad har jeg råd til? Kender jeg nogen, der skal på samme studium eller bare samme universitet?

Senere kommer andre tanker måske til: Hvad er det egentligt for et studium, jeg skal begynde på? Er det for svært? Hvem mon de andre er? Er jeg god nok? Kan jeg klare det?

Vi plejer at sige på universitetet, at vi ikke forærer jer svarene, dem skal I selv regne ud. Men lad os alligevel give jer et enkelt svar, nemlig det vigtigste. Både nu og senere hen.

Ja. Du er god nok. Ellers var du ikke kommet ind. Og hvis du arbejder for det, bliver du endnu bedre. Du vil vokse, lære, fejle, ærgre dig, tvivle, håbe og udvikle dig i retninger, du aldrig havde drømt om. Og så vil du gøre det hele om igen. Og en gang til. Sådan er det at gå på universitetet. Alt er nyt og det meste er svært. Sådan var det for os, da vi begyndte, og sådan er det for jer nu. Men vi klarede det, og det gør du også.

Du og dine jævnaldrende, der begynder på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier eller andre steder i disse år, kommer med en målrettethed, en dedikation og en arbejdsvilje, der vil bringe jer langt. Men I kommer også, kan vi desværre se, med forventningspres og præstationskrav, der er så voldsomme, at de gør ondt på nogle af jer. Og måske gør studielivet endnu hårdere, end det behøver at være.

Vi kan ikke fortælle dig, at du ikke skal arbejde hårdt. For det skal du. Vi kan heller ikke fortælle dig, at det ikke bliver svært. For det bliver det. Men vi kan fortælle dig, at dét vi forventer af dig, nok er noget andet, end det, du tror. Vi forventer ikke, at du ved alt, uanset hvad dit snit var i gymnasiet. Vi forventer heller ikke, at du træder ind ad vores dør med en plan for de næste fem år og en selvtillid, der blæser de andre omkuld. Den må du faktisk godt pakke lidt væk. Planen, altså.

For vi forventer først og fremmest, at du er villig til at lære. Lære af forskerne, lære af bøgerne, lære af de medstuderende, der vil følge dig de næste mange år og sidst, men ikke mindst, lære af dig selv. Og vi forventer af dig, at du tør spørge om alt. Også når du tror, at alle de andre ved bedre. Faktisk særligt når du tror, de andre ved bedre, men er tvivl, om det nu kan være rigtigt. Tvivl og fejl fører til spørgsmål, og de spørgsmål fører til nye svar. Det er videnskabens metode. Husk det. Ellers går du glip af meget.

Træk vejret, tænk en måned frem og kig dig så omkring. Du sidder i et stort universitetslokale sammen med ti, tyve, halvtreds, hundrede eller femhundrede nye medstuderende. Nogle af dem lærer du aldrig at kende – nogle vil du blive gammel med. Nogle vil du kysse på, længes efter og forbande langt væk. Andre vil du slide studiebøgerne tynde med, græde med, drikke kaffe med og juble med, når eksamen er overstået. Men de allervigtigste vil du drømme om fremtiden med, udvikle dig med og måske ændre verden med.

Hvem det bliver, og hvem I selv bliver, ved hverken de eller du, når I sidder dér for første gang. Alle de andre er lige så nye og nervøse som dig. Så træk vejret og se på verden som det, den er i det øjeblik. Din. Din mulighed for at lære, vokse og udvikle dig. Og for at fejle, stille dumme spørgsmål, misforstå opgaverne, bede om hjælp fra dine medstuderende og dine undervisere – og få det. I er ikke konkurrenter. I er medskabere af hinandens liv.

Vi vil gerne tage lidt af presset her i starten af din uddannelse. Du behøver nemlig ikke at høre igen, at studielivet er hårdt, og at du skal arbejde for det. Det ved du godt. Du har nok mere brug for at høre, at det ikke er den karakter, du får i din første eksamen til vinter, der vil forme din fremtid. Og heller ikke den næste. Det er derimod den karakter, de kvaliteter i dig selv, du bygger op gennem din tid på universitetet, der gør det. Det betyder ikke, at dine eksamensresultater er ligegyldige. Men det betyder, at måden du går til arbejdet på, er det vigtigste lige nu. Er du grundig, vedholdende og struktureret er det godt. Er du også nysgerrig, videbegærlig, risikovillig, åben og hjælpsom er det endnu bedre.

Det er ok at være nervøs før studiestart. Det er vi også, lige fra rektorer til de professorer, der skal undervise dig og de tutorer, der tager imod dig den første dag. Og vi har altså prøvet det en del gange før. Slap lidt af. Vi har sørget for rammerne på dit studie. Og nogle af dem er ganske faste. Bøgerne er tykke, forelæsningerne er svære og gruppearbejdet kræver vilje og kræfter. Men gevinsten er derefter. Du får viden, evner og venner for livet. Du får fem år, hvor du i vid udstrækning selv bestemmer, hvilken retning dit liv skal tage. Og du lærer, at det næste guldkorn af viden kan være gemt i en bog, en forelæsning eller i en samtale i fredagsbaren.

Måske er det mest en øl eller to, der gemmer sig lige i baren, men det er også ok. Tag dig tid til at deltage i introforløb, fredagsbarer, fester, studieforeninger og alt det andet, der sker på dit studie. Sammenhold og venskaber på studiet vil være med til at støtte dig igennem de næste år. Så brug tid på det.

Og skulle nogen i øvrigt påstå, at du og dine jævnaldrende har det for nemt eller kan for lidt, så skal du vide, at den holdning deler vi ikke. Vi ser dygtige, ambitiøse og modige studerende træde ind af døren på universiteterne hvert år og vi er stolte af, at I vælger os. Og så er I i øvrigt langt fra den første generation, der skal høre på de gamles brok om ungdommens forfald og dovenskab. Allerede i 1593 klagede kongens kansler til universitetet over de studerendes utålelige opførsel og druk og forlangte, at professorerne holdt bedre opsyn med dem. Og for 50-60 år siden var vores frafald helt op til 60 procent og de studerende tog evigheder om at blive færdige.

I er målrettede, og I er dygtige. Tro på jer selv og træk vejret. Verden hviler ikke på jeres skuldre. Det gør kun jeres hoveder. Og dem skal I nok komme langt med.

(PS: Var du en af de uheldige, der fik afslag på din ansøgning, så fortvivl ikke. Skynd dig at søge ind på en uddannelse med ledige pladser. Der er måske også en til dig)