Færre studerende på korte kandidatuddannelser end frygtet

Pressemeddelelse fra Danske Universiteter 27. juni 2023.

Regeringen har den 27. juni sammen med Konservative, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarks Demokraterne indgået en politisk aftale om kandidatuddannelserne på universiteterne.

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter, udtaler på den baggrund:

”Denne reform er ikke udsprunget af et ønske fra universitetssektoren, men er drevet af målet om øget arbejdsudbud og provenu. Det er fortsat en meget stor ændring af universitetssektoren, der ligger foran os, men i Danske Universiteter indgår vi konstruktivt i det videre arbejde, så aftalen kan blive implementeret så klogt og ansvarligt som muligt.”

Som følge af aftalen, skal 30 procent af pladserne på kandidatuddannelserne i fremtiden omlægges (til pladser på hhv. kortere kandidatuddannelser, erhvervskandidatuddannelser eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med et virksomhedsforløb). I regeringens oprindelige udspil var der lagt op til, at op mod 50 procent af uddannelserne skulle omlægges.

”Det er positivt, at reformen er blevet mindre omfattende, end der oprindeligt var lagt op til fra regeringen, og at færre studerende, end vi havde frygtet, kommer på korte uddannelser. Samtidig ser taxameterløftet på de samfundsfaglige og humanistiske uddannelser nu endelig ud til at blive permanent efter mange års usikkerhed – og der åbnes op for flere internationale studerende til glæde for det danske arbejdsmarked. Vi er glade for, at ministeren har lyttet og flyttet sig, og vi skylder forligspartierne uden for regeringen en stor tak for deres indsats for at sikre en mere ansvarlig og realiserbar reform.”

Ifølge aftalen er intentionen, at 10 procent af de kandidatstuderende i fremtiden skal læse på kortere uddannelser.

”Danske Universiteters hovedbekymring med reformen har netop været forslaget om at afkorte kandidatuddannelserne. Vi er derfor glade for, at der med aftalen er opnået enighed om, at de korte uddannelser på 1¹/₄ år kun skal udgøre 10 procent af pladserne, hvilket gør det mere realistisk at finde fagområder, hvor en høj kvalitet kan sikres, trods det kortere forløb.”

 De resterende 20 procent af de universitetsstuderende, som ikke kan tage en ordinær 2-årig kandidatuddannelse, vil i fremtiden skulle tage en erhvervskandidatuddannelse på op til 120 ECTS, hvor deltidsstudie kombineres med arbejde, eller en erhvervsrettet kandidatuddannelse med obligatorisk virksomhedsforløb, som dog endnu ikke er formgivet i aftalen.

Brian Bech Nielsen siger:

”Det er glædeligt, at både pladserne til erhvervskandidatuddannelserne og de erhvervsrettede kandidatuddannelser med obligatorisk virksomhedsforløb tæller med i 20-procents målsætningen. Det giver øget fleksibilitet og gør det betydeligt mere realistisk at nå målet. Det er dog en meget vigtig forudsætning, at både de private og offentlige arbejdsgivere også forpligtes på at nå målet, og at de sammen med os finder gode muligheder for at kombinere uddannelse med praktik og job.”

 Aftalen lægger samtidig et loft over universiteternes optag af nye bachelorstuderende fremadrettet, og der lægges op til en beskæring på 8 procent i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022.

”Universiteterne har ikke noget ønske om at begrænse adgangen til universiteterne yderligere. Men samtidig anerkender vi, at andre dele af uddannelsessektoren lige nu har store rekrutteringsudfordringer. Derfor giver det fra et samfundshensyn mening at begrænse vores optag i en periode til en vis størrelse. Vi skal dog huske, at vi allerede nu ser regulære mangelsituationer på det akademiske arbejdsmarked, og dette problem forventes kun at vokse fremover, derfor skal der være mulighed for at diskutere dette redskab i fremtiden.”