Rekruttering til uddannelser betaler for politiforlig – uddannelsesorganisationer protesterer
Pressemeddelelse: 24. august 2020
Regeringens forslag til nyt politiforlig er delvist finansieret af de midler, der skal få flere til at interessere sig for uddannelser og fag, hvor det i forvejen er svært at leve op til samfundets behov. Det kan gøre det sværere at skaffe nok medarbejdere inden for eksempelvis STEM-fag, nok sygeplejersker og andre centrale faggrupper, mener Danske Universiteter, Danske Erhvervsakademier, Danske Gymnasier, Rektorkollegiet for Maritime Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og Danske Professionshøjskoler.
”Der er bred enighed om, at der er behov for at hjælpe unge med at træffe gode uddannelsesvalg, ligesom der er truende mangel på arbejdskraft på flere områder. Samtidig er det vanskeligt at tiltrække nok studerende på en række områder. Derfor er det selvmodsigende, at vi nu skal skrue ned for indsatsen for at vejlede om og tiltrække flere studerende til uddannelserne”, siger de syv organisationer.
De advarer sammen om, at besparelserne gør det sværere at vejlede og rekruttere studerende og elever.
”Vi skal vælge imellem at skrotte for eksempel åbent hus-arrangementer, hvor de unge kan blive kloge på de valg, de står overfor, online rådgivning på chat, som har hjulpet mange i coronatiden eller de mange andre aktiviteter, som er med til at sikre, at de unge rammer rigtigt med deres valg, og at vi kan uddanne de dimittender, som samfundet har brug for,” lyder det fra uddannelsesorganisationerne.
Derfor er de skuffede over det, de kalder en kursændring i regeringen.
”Vi har hidtil set et stigende fokus fra regeringen på uddannelsesområdet, først med afskaffelsen af omprioriteringsbidraget og senest endda med de første investeringer i uddannelse. Nu må vi desværre se ind i, at økonomien på et i forvejen tyndt finansieret område igen skrumper. Det er ikke vejen frem til at løse de vanskeligheder på uddannelsesområdet, som vi som samfund står overfor”.
Organisationerne undrer sig over grundlaget bag beregningerne for besparelserne.
”Vi har ikke været inddraget i, hvordan tallene for besparelserne er regnet ud, altså hvordan regeringen når frem til, at vi uden videre kan spare så store beløb. Vi har tidligere gransket det, regeringen kalder markedsføringsudgifter. Dengang dækkede det over udgifter til helt almindelig drift af information til studerende og elever, vedligeholdelse af hjemmesider og anden nødvendig drift, som skal fungere på en moderne uddannelsesinstitution. Vi er ikke sikre på, om regeringen gør sig klart, at det er de områder, der er på spil”.
