Udtalelse fra Danske Universiteter i forbindelse med den aktuelle debat om forskningsfrihed og aktivisme i forskning

 In Pressemeddelelser

Vi har som universitetsledelse ansvar for at sikre, at forskningskvaliteten på landets universiteter er på højeste internationale niveau. Vi skal sikre, at forskningens strenge kvalitetskrav efterleves i hele forskningsprocessen. Vi skal sikre størst mulig åbenhed, så forskningens kvalitet, saglighed og redelighed kan vurderes, og vi skal stå værn om forskningsfriheden, så vores forskere også tør stille kritiske og upopulære forskningsspørgsmål inden for områder med stor politisk bevågenhed.

Derfor gør det også stort indtryk, når mere end 3000 forskere tilslutter sig et åbent brev til regeringen, hvor de udtrykker deres bekymring over Folketingets vedtagelse af et forslag om »Overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer« d. 1. juni 2020.

Forskningsfriheden er ikke et værn mod kritik. Det er helt legitimt at stille spørgsmål til den forskning, der foregår på de danske universiteter. Det er også legitimt, at man er uenig i eller kritiserer den forskning, der foregår på universiteterne. Vi skal som forskere kunne rumme at blive udfordret på både metode og resultater – også når kritikken kommer fra omverdenen.

Som universitetsledelse mener vi ikke, at der er grundlag for at problematisere hele felter på den måde, som det er sket de seneste måneder og i forbindelse med forespørgselsdebatten i Folketinget. Kritikken har taget udgangspunkt i simplificerede antagelser og påstande, og vedtagelsen er derfor både overflødig og ubegrundet. Desværre kan den også skabe mistillid og medføre, at der er spørgsmål, som forskere fremover vil afholde sig fra at forske i eller udtale sig om.

Vi har i Danmark velfungerende systemer til at sikre kvalitet og ansvarlig forskningspraksis. De fungerer, og de har leveret forskningsmiljøer i verdensklasse. Og vi har forskere, som brænder for at udvikle og udfordre deres felt og gøre samfundet klogere og bedre. De fortjener en anerkendelse af deres arbejde.

Der kan og vil altid være forskning, hvor man kan problematisere den videnskabelige tilgang til feltet, det enkelte projekts design og gennemførelse, forskningsresultater og konklusioner. Der kan også være felter, hvor dominerende paradigmer og strømninger udfordres af andre teorier og tilgange. Det er sådan, forskningen udvikler sig.

Vi skal som samfund sikre, at dansk forskning har de bedst mulige forudsætninger for at søge ny viden og derved berige og udfordre eksisterende forståelser. Det kræver, at der er plads til at forfølge ideer og teorier, som udfordrer vante forestillinger og forståelser – også på områder med stor politisk interesse.

Forskere skal ikke bedømmes på, om andre kan lide deres konklusioner, eller om deres forskning har direkte relevans uden for forskningens domæne, og landets forskere skal kvalificere den offentlige debat, uanset om det er et politisk populært bidrag eller ej. Det er en forudsætning for et åbent og oplyst samfund, at forskningen kan stille spørgsmål ved alt.

X