Regeringens loft over internationale studerende er kortsigtet
Debatindlæg bragt i Berlingske 3. september 2018. Af bestyrelsesformændene på de otte danske universiteter, Lars Nørby Johansen, SDU, Maria Rørbye Rønn, ITU, Mads Krogsgaard Thomsen, KU, Connie Hedegaard, AU, Erik Jacobsen, RUC, Lene Espersen, AAU, Per Falholt, DTU, og Karsten Dybvad, CBS
Fremover må de danske universiteter sige nej til flere italienske it-nørder, franske fysikere og tyske ingeniørstuderende. Det til trods for at danske virksomheder skriger på medarbejdere med netop de kompetencer. Det er konsekvensen af regeringens udspil, lanceret i sidste uge, hvor man vil pålægge universiteterne at reducere antallet af pladser på de engelsksprogede uddannelser med 1.000 studerende.
Regeringen vil ikke kun reducere antallet, men sætte en prop i tilgangen af internationale studerende på de danske universiteter. Baggrunden er, at der er for få internationale kandidater, der efterfølgende får arbejde i Danmark.
Lad os sige det med det samme: Vi vil rigtig gerne fastholde flere internationale kandidater i Danmark, og vi vil gerne gøre det bedre end i dag. Men regeringens løsning er kortsigtet. Vi fastholder ikke flere ved at sætte et loft over, hvor mange pladser der er til internationale studerende på de danske universiteter. Vi går blot glip af en masse talenter. Det giver ikke mening. Danmark skal gøre sig attraktiv for kloge hoveder fra hele verden. Det modsatte er at skyde sig selv i levefoden.
En god forretning
Internationale studerende bidrager med talent og indsigt i andre landes forhold. Alle undersøgelser viser desuden, at de internationale studerende også på den samfundsøkonomiske bundlinje giver bonus. Ligegyldigt om de får SU eller rejser hjem igen efter endt uddannelse i Danmark. Det samlede resultat går i plus.
Det er en god forretning at tiltrække kloge studerende fra hele verden til Danmark. Hjemlandet har betalt for de internationale studerendes folkeskole, ungdomsuddannelse og ofte også bacheloruddannelse, så de internationale kandidater får hurtigt via skatten udlignet den uddannelsesregning, Danmark har stået for. I gennemsnit bidrager en international studerende således med 779.000 kr., når man ser på det otte år efter studiet. Og så er der endda taget højde for, at nogle har modtaget SU, og andre har forladt landet igen.
Vi undrer os over regeringens udspil, og det harmonerer heller ikke med andre af regeringens tiltag. Det er mindre end en uge siden, at Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet sammen med en række private fonde og virksomheder lancerede et samarbejde, der har til formål at tiltrække internationale talenter til Danmark og at få flere internationale studerende til at blive efter endt uddannelse.
En løsning sammen
Ikke alt kan klemmes ind i et regneark, og gevinsten ved internationale studerende kan ikke kun gøres op i kroner og øre. Det giver et stort udbytte for danske studerende både at kunne rejse ud i verden, men også at få udvidet deres horisont gennem samarbejde og samvær med internationale studerende og undervisere på deres uddannelse i Danmark. Vi kan heller ikke måle og veje værdien af det kendskab til og velvilje over for Danmark, som internationale studerende tager med videre i deres arbejdsliv, også hvis de forlader Danmark. De fungerer som ambassadører for vores land og vores eksportvirksomheder.
Det, som står tilbage, er, at der er al mulig grund til at tiltrække og fastholde dygtige internationale studerende til Danmark. Udspillet fra regeringen er uklogt og uambitiøst. Det er hverken sundt for dansk erhvervsliv eller de danske universiteter, at man sætter et loft over, hvor mange internationale talenter der må være på universiteterne.
Universiteterne skal uddanne kandidater med relevante kompetencer, men hele det danske samfund skal sammen løfte den centrale opgave: at fastholde de internationale dimittender på arbejdsmarkedet. Her har ikke mindst politikerne og erhvervslivet et ansvar for at skabe rammer, der gør det attraktivt at blive i vores land.
Danmark er selvsagt ikke det eneste sted, hvor konkurrencekraften afhænger af menneskelige ressourcer. Det er adgang til viden, der skaber værdi, vækst og job. Kampen om kloge hoveder er global. Vi skal ind i kampen. Vi skal ikke melde os ud. Lad os sammen finde en bedre løsning, hvor vi ændrer fokus fra, hvordan vi får færre kloge hoveder til Danmark, til hvordan vi får flere internationale talenter til at blive.
