Overgange i uddannelsessystemet

Et sammenhængende uddannelsessystem

Danske Universiteter ønsker at bidrage til et sammenhængende uddannelsessystem, og universiteterne vil samarbejde om at øge fleksibiliteten og sammenhængen i uddannelsessystemet.

De videregående uddannelser har forskellige uddannelsesprofiler og supplerer hinanden i det videregående uddannelseslandskab. Ændringer et sted i uddannelsessystemet ændrer hele landskabet.  Derfor skal den politiske og samfundsmæssige debat om ændringer i uddannelsessystemet have et helhedsblik på de samlede videregående uddannelser, herunder på overgange mellem uddannelserne.

Det er ikke et succeskriterium i sig selv, at mange læser videre efter en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse, men Danske Universiteter ønsker, at studerende har mulighed for at videreuddanne sig uanset, hvilken videregående uddannelse, de er startet på.

Danske Universiteter har i samarbejde med Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, og Maritime Uddannelser udarbejdet en kortlægning over erhvervsakademiuddannede og professionsbacheloruddannedes videre færd i uddannelsessystemet.  Kortlægningen viser, at der allerede i dag er høj mobilitet mellem uddannelserne, men også at der er begrænsede pladser på de uddannelser, som erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer kan fortsætte deres studier på.

Fem hovedpointer fra kortlægningen:

• 740 erhvervsakademiuddannede startede på en professionsbacheloruddannelse i perioden 2017-2020. I samme periode blev godt 33.000 færdiguddannet på en erhvervsakademiuddannelse.
• Blandt erhvervsakademiuddannede, der fortsatte på en bacheloruddannelse, tog størstedelen (85%) en top-up bacheloruddannelse. Der er flere, der opfylder adgangskravene og efterspørger top-up uddannelserne, end der er udbud af studiepladser.
• 905 professionsbacheloruddannede startede på en kandidatuddannelse i perioden 2017-2020. I samme periode færdiggjorde knapt 75.000 personer en professionsbacheloruddannelse.
• Professionsbacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til omkring 125 ud af 500 kandidatuddannelser, derudover kan suppleringskurser give adgang til yderligere kandidatuddannelser. [1]
• Antallet af studiepladser på kandidatuddannelserne begrænser muligheden for videreuddannelse. Eksempelvis er de tre kandidatuddannelser, der optager flest pædagoger, dimensioneret. Fælles for disse kandidatuddannelser er, at afslag på ansøgninger i perioden 2017-2020 primært skyldtes antallet af studiepladser. Eksempelvis fik 1.060 professionsbacheloruddannede afslag fra kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi (campus Emdrup) pga. manglende plads.

[1] Professionsbacheloruddannede kan også optages efter en individuel vurdering på en række kandidatuddannelser, som ikke har professionsbacheloruddannelsen som direkte adgangsgrundlag. De største professionsbacheloruddannelser er adgangsgivende til flest kandidatuddannelser, fx er lærer- og sygeplejerskeuddannelserne adgangsgivende til hhv. 26 og 25 kandidatuddannelser.